Lokale handlingsplaner

En ambitiøs klimaindsats kræver inddragelse og ejerskab i hele regionen og hos alle ledere og medarbejdere. 

Handlinger for øget bæredygtighed og CO2-reduktion skal tage udgangspunkt i den virkelighed, som personalet løser deres opgaver i, og inddrage de ideer og erfaringer som findes lokalt på afdelinger og i institutioner. Reduktionsmål kræver ændrede handlinger eller rutiner, og det er vigtigt, at der er forståelse og ejerskab hos personalet.

De enkelte enheder i Region Nordjylland har derfor udarbejdet lokale klimahandlingsplaner, som for hver enhed konkretiserer hvordan reduktioner og mål skal nås, og hvordan arbejdet med grøn omstilling organiseres og forankres.

De lokale klimahandlingsplaner følges op og revideres regelmæssigt.