- Effekt: Færre standardiserede print samt effektivisering af administrative medarbejderes arbejdsgange.
- Hvad: Omlægning til digitale journaliseringer af tvangsprotokoller med henblik på færre automatiske udprint og efterfølgende indskanninger.
- Hvem: Enheden for Digitalisering og Registrering gennemførte dette projekt, som blev bredt implementeret i Psykiatriens kliniske enheder.
- Kontaktperson: Vil du vide mere om klimavenlige indsatser og bæredygtighed i Psykiatrien, så kontakt klima- og bæredygtighedskoordinator Katrine May Duus k.duus@rn.dk
I Psykiatrien, såvel som generelt i sundhedssystemet, er det en absolut nødvendighed, at vi dokumenterer og journaliserer patienternes behandlingsforløb. Det er vigtigt, for at kunne tilbyde en professionel kvalitetsbehandling, som også overholder de juridiske krave og fundamenter samfundet har til sundhedssystemet.
Dokumentation og- patientinformation sætter et klimaaftryk i form af det blæk og papir der anvendes til de mange printede informationer. I Psykiatrien er vi derfor i gang med at finde og udfase print, og i den forbindelse er det lykkedes at udfase de fysiske tvangsprotokoller. Behovet for tvangsforanstaltninger kan være en nødvendig del af et psykiatrisk behandlingsforløb, og anvendes selvfølgelig kun i den udstrækning hvor det er påkrævet. Vi anvender fire forskellige skemaer til tvangsprotokoller, og i løbet af 2023 overgik disse fire til kun at blive journaliseret digitalt. Patientrettighederne foreskriver et fortsat krav om at patienten får udleveret ét eksemplar i hånden, men til internt brug printes de ikke længere.
Alene i 2023 har det medført en besparelse på 3341 stykker print, og en klimabelastning i samme størrelsesorden vil fremadrettet udgå.
Målet er nu at udbrede denne omlægning af arbejdsgang til flere steder i Psykiatrien til glæde for klimaet, og til glæde for de medarbejdere der nu ikke længere skal journalisere fysiske protokoller.