Bygninger og arealer

CO2-udledninger fra Bygninger og arealer stammer fra produktionen af den energi, som forbruges i bygningerne og på arealerne. Hertil kommer udledninger, der sker i forbindelse med service og vedligehold af bygninger og tekniske installationer. Indsatser for at nedbringe udledningen fokuserer derfor på at mindske forbruget af el, vand og varme samt materialeforbrug i forbindelse med reparationer, vedligehold og nybyggeri.

Region Nordjylland har desuden haft en indsats for biodiversitet siden 2020 og omlægger og tilpasser kontinuerligt arealer så de i højere grad tilgodeser det lokale insekt- og fugleliv.