Patientartikler
Patientartikler dækker over de produkter, som er direkte relateret til patienter. Dette dækker bl.a. medicin, lægelige artikler, medicinske luftarter, testmaterialer og kemikalier, hjælpemidler, implantater og personlige hygiejnemidler. Det dækker også over en lang række engangsartikler, der bruges i forbindelse med undersøgelse og behandling af patienter. Produktion og bortskaffelse af patientartikler er årsag til næsten halvdelen af regionens CO2-udledning.
Indsatser inden for dette område kan dække over mange handlinger, som alle skal foregå i respekt for behandlingskvalitet og patientsikkerhed. Væsentligt er, at der er fokus på at nedbringe materialeforbrug og spild.
-
- Effekt: Nedbringe forbruget af engangsartikler/udstyr/instrumenter, som er med til at give både mindre forbrug, affald og CO2-udledning.
- Hvad: Erstatte engangsartikler/udstyr/instrumenter på alle Regionshospital Nordjyllands afdelinger.
- Hvem: Alle
- Kontaktperson: Klimafaglig projektleder, Jannie Valentin Dexter Jakobsen, jvdj@rn.dk
Regionshospital Nordjylland kigger løbende på erstatning for engangsartikler/udstyr/instrumenter, som er ude de forskellige afdelinger. Nedenstående eksempler er sket på nogle afdelinger, som på sigt skal bredes ud på alle vores matrikler;
-
Medicinbægre
-
Bakker til udlevering af medicin
-
Medicinbeholdere
-
7 gangs ernæringssprøjte
-
Pincetter
-
Sugestykker
-
- Effekt: Nedbringe forbruget af engangsartikler/udstyr/instrumenter, som er med til at give både mindre forbrug, affald og CO2-udledning.
- Hvad: Minimer affald ved at gå fra engangs til flergangs og fjerne spild
- Hvem: Graviditets-, fødsels- og barselsafsnittene, Aalborg Universitetshospital
- Kontakt: Grøn Praksis: gron.praksis@rn.dk
Graviditets-, fødsels- og barselsafsnittene på Aalborg Universitetshospital har arbejdet intensivt med at reducere brugen af engangsartikler.
Afsnittene har via den regionale klimapulje fået mulighed for at tilbyde inspirationsoplæg, bæredygtighedsscreeninger og sparring til resten af regionens afdelinger og afsnit sammen med de lokale klimakoordinatorer. Oplægget er helt lavpraktisk og tager udgangspunkt i, hvordan man kan tage de første skridt til at reducere sit CO2 aftryk. Budskabet er, at der kan reduceres meget ved at indføre mere flergangsbrug og udfase overflødige produkter.
Eksempler på bæredygtige løsninger i Grøn Familiestart:
-
Fjernet engangsservice og erstattet med glas, porcelæn og bestik, der vaskes op
-
Engangs CTG-bånd er erstattet af vaskbare bånd
-
Engangssæbeklude, som består af 80% plastik, er erstattet af forsæbede klude, som vaskes
-
Lejepapir er udfaset, der vaskes af med sæbeklud
-
Engangs sugestykker er erstattet af et vaskbart sugende underlag af stof
-
Engangs termojakker er erstattet af vaskbare termojakker syet af gamle dyner o.l.
-
Engangs skumklude til afvask efter fødsel er erstattet af vaskbare klude
-
Engangs nettrusser er erstattet med vaskbare bomuldstrusser
-
Plastikposer til udlevering af medicin og medicinsk udstyr er erstattet af vaskbare bomuldsnet af genbrugstekstil
-
Plasticposer til afdækning af opredte vugger er erstattet med vaskbare vuggeovertræk af genbrugstekstil
-
Igangsættelsesmedicin anvendes 100%, så medicinspild undgås
Læs mere her: Grøn Familiestart - et bæredygtigt valg (rn.dk) - Effekt: Nedbringe forbruget af engangsartikler/udstyr/instrumenter, som er med til at give både mindre forbrug, affald og CO2-udledning.
-
- Effekt: Nedbringe forbruget af engangsartikler, som er med til at give både mindre forbrug, affald og CO2-udledning.
- Hvad: Bæredygtige tekstiler erstatter engangsprodukter
- Hvem: Aalborg Universitetshospital (og øvrige hospitaler)
- Kontaktperson:Morten Kristein, Service og Rengøring, Aalborg Universitetshospital
Aalborg Universitetshospital har årligt brugt godt 88.000 engangstermojakker af plastik.
De er nu ved at blive skiftet ud med en upcyclet cardigan fremstillet af kasserede ambulancetæpper, der modsat engangstermojakkerne kan vaskes og bruges igen og igen.
Cardiganen er udviklet sammen med Textilia upcy. Efterspørgslen har været så stor, at Textilia løb tør for kasserede tæpper i både Danmark og Sverige, så nu er vi i gang med udviklingen af varmecardigans syet af andre kasserede tekstiler fx kasserede lagner fra danske hospitaler.
Der arbejdes også på en plan for, hvad der skal ske med de mange cardigans, når de ikke længere kan bruges til det tiltænkte formål. I dag ender mange kasserede tekstiler som akustikplader, fyld til bilsæder, bordplader eller genanvendt til nye fibre.
En af flere cirkulære løsninger
Cardiganen er blot et af flere eksempler på løsninger, som Region Nordjylland og Textilia samarbejder om. Fødegangen i Aalborg har fx erstattet vuggeovertræk af plastik med overtræk af kasserede stofsække, der samarbejdes om at erstatte engangsservietter med vaskeklude syet af kasserede tekstiler m.m.Der er også udviklet andre løsninger til erstatning af engangsprodukter fx vaskbare sugestykker, bomuldsnet i stedet for plastposer og håndstykker til erstatning for engangsservietter.
Kontakt: Morten Kristein, Chefkonsulent, Rengørings- og Serviceafdelingen, mka@rn.dk
- Effekt: Nedbringe forbruget af engangsartikler, som er med til at give både mindre forbrug, affald og CO2-udledning.
-
- Effekt: Nedbringe forbruget af engangsartikler/udstyr i den akutte patients forløb, som er med til at give både mindre forbrug, affald og CO2-udledning.
- Hvad: Minimere forbrug ved at overgå til mere bæredygtige alternativer og fjerne spild
Sikre at materialer følger patienten i hele patientforløbet
- Hvem: Akut- og Traumecenteret, Aalborg Universitetshospital og Den Præhospitale Virksomhed
- Kontaktperson: Projektleder Kirsten Rosted (krh@rn.dk), Service og Rengøring, Aalborg Universitetshospital
I Grønt Akutforløb arbejder Akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital sammen med Den Præhospitale Virksomhed om grønne tiltag i det samlede patientforløb for den akutte patient.
Projektet ser på patientens vej fra ambulance til Akutmodtagelse og videre til et af de akutte sengeafsnit og er støttet af regionale klimamidler.
En sygeplejerske fra Akutmodtagelsen har været frikøbt til at komme ud og observere i egen afdeling og i ambulancerne på Base Aalborg, afdække mulige tiltag, finde datagrundlag og udarbejde kampagnemateriale.
Tiltagene styres i en fælles projektgruppe og implementeres af de grønne teams i de to respektive afdelinger. Resultaterne deles med de øvrige akutmodtagelser i regionen og nationalt via præhospitalernes grønne netværk.
Eksempler på tiltag er:
- Medicin følger patienten
Opdatering af retningslinjer, så det udspecificeres, at medicinen skal følge patienten i hele forløbet. Information til personalet i alle afdelinger.
- Udskiftning af medicinbægre i plast til et mindre miljøbelastende bæger af pap.
- Test af flergangsurinkolber til kvinder.
- Effekt: Nedbringe forbruget af engangsartikler/udstyr i den akutte patients forløb, som er med til at give både mindre forbrug, affald og CO2-udledning.
-
- Effekt: Nedbringe for CO2 udledningen på patientartikler.
- Hvad: Omlægge engangs Chloramin-skiftesæt til flergangs.
- Hvem: Projektet er et strategisk samarbejde mellem Sterilcentralen Hjørring og Kirurgisk Sengeafsnit 107, som begge er placeret på Regionshospital Nordjyllands matrikel i Hjørring. Herudover orienteres relevante ledelseslag. Klimafaglig projektleder på Regionshospital Nordjylland, Regionshospital Nordjyllands hospitalsledelse, samt Regional Udvikling.
- Kontaktperson:
Flergangs metalinstrumenter udleder op til 90 % mindre CO2 en engangs, også selvom det kræver vask og ekstra håndtering. Hvis Regionshospital Nordjylland, skal leve op til visionerne om at være mere CO2-neutrale i fremtiden, er det at gå fra engangs til flergangsinstrumenter en vigtig klimamæssig gevinst. Der kan være nogle udfordringer i forhold til visse flergangsinstrumenter, når det skal forbi Sterilcentralen.
I løbet af 2024 kører projekt Flergangs Praksis, som har til formål at skalerer gode bæredygtighedstiltag fra Regionshospital Nordjylland til andre kliniske områder i Region Nordjyllands virksomheder. Sterilcentralen Hjørring og Kirurgisk Sengeafsnit 107 i Hjørring er gået sammen om projektet. Projektet skal foregå systematisk og sørge for, at flest mulige afdelinger efterfølgende kan få gavn af de erfaringer, som kommer ud af projektperioden.Kirurgisk Sengeafsnit 107 på Regionshospitalet Hjørring anvender en mindre procedurepakke, et såkaldt Chloramin-skiftesæt bestående af en nyreskål, en skål til saltvand (1 dcl), 2 flergangspeanger, en saks og servietter. Procedurepakken klargøres og pakkes af Sterilcentralen og utensilierne består for nuværende af plastik. Der anvendes en mindre mængde af pakkerne på Sengeafsnit 107, og den lille mængde gør procedurepakken til et godt testelement, da det kræver en mindre arbejdsindsats i testperioden at omlægge til flergangsbrug.
I projektperioden vil Chloramin-sættets indhold erstattes med metalutensilier, som ligeledes klargøres og pakkes af Sterilcentralen. I projektperioden monitoreres de kvalitative omlægninger i denne øvelse. Det vil sige medarbejderes forbrugte tid, eventuelt øget logistik og indretning, samt nye procedurer og håndteringer, både for personale i Sterilcentralen og på Sengeafsnit 107. Dette skal bidrage med viden om, hvor stor kapacitet Sterilcentralen vil kunne håndtere, hvis flere patientartikler overgår fra engangs- til flergangs.
Ved hjælp af Klimastyringsmodellen laves der miljø- og CO2e-beregninger på plastik- og metalutensilierne, for at dokumenterer en forventet besparelse på dette område. Der laves ligeledes en businesscase på økonomien i projektet.
Projektejere: Sterilcentralen Hjørring og Kirurgisk Sengeafsnit 107
Projektfinansieret: Regional Udvikling har i 2023 afsat 100.000 kr. til at dække timeforbrug og indkøb af materielle udgifter. Pengene skal anvendes i 2024.
- Effekt: Nedbringe for CO2 udledningen på patientartikler.
Opdateret